Når man bor midt i det, er det ikke altid man husker at se det... sådan rigtigt -. vel? Hverdagene går og man vænner sig til alt det man har derude i "baghaven". Men, men, men... fra tid til anden kan det måske være sundt nok lige at lege turist på egen hjemegn, og med den sommer vi har fået foræret i år, er det jo ingen sag at begive sig ud i sommerlandet. Her på avisen har vi været ude og lege turister for en stund - bare for at minde dig om, hvor skønt her er at være...
I nærheden af Tørskind Grusgrav finder man en lille oase, hvor noget af det, der var en gang, langsomt bliver omdannet i takt med at naturen igen tager over. Stedet finder man ved, at køre ind til broen ved Tørskind kanoplads. Hvis man herfra vender blikket og næsen mod sydvest, ses en indhegning med et lille overgangsrepos. Det er her man, hvis altså ikke man er bange for køer, ganske elegant kan løfte op i kjole eller bukseben og skræve henover hegnet. Går man et stykke ind på det afgræssede areal og hopper udenom kokasserne, så vil et helt unikt landskab snart åbenbare sig. Og bare rolig, arealet er statsejet og alle er velkomne til at betræde græsset, engene og jorden - og endda sikkert kokasserne med. Inden længe ser man først på højre hånd, det som naturvejleder, Peer Høgsholt kalder den springende kilde. Her fosser det reneste, dog ret jernholdige, kildevand op fra undergrunden via en oprejst granitsten. Og man skulle sagtens kunne drikke det.
Går man et stykke videre, ser man resterne af det, der engang var et driftigt dambrug. Dette blev nedlagt i 1980, og man har valgt at lade det ligge hen, bevidnende om vi menneskers kulturelle påvirkninger af landskabet. Og nu, næsten fyrre år senere, ser man hvordan naturen stille og roligt indvandrer og omdanner formerne på dambrugets ellers stramme linjer til organiske former. Her er højt til himmelen, her er ro og mulighed for at tænde bål, når altså der ikke lige er afbrændignsforbud.
Lav myntete med kildevand over bål
På dette skønne areal, med den springende kilde og det nedlagte dambrug, finder man også en bålplads til fri afbenyttelse for alle som lyster dertil. Og her kommer et super fint råd fra den nærmest alvidendende omkring naturen her på egnen, naturvejleder, Peer Høgstrup:
- Man kan sætte sig og nyde en god kop myntete. Det er bare at plukke sig noget af det meget fine vandmynte, der vokser i området og så koge det med kildevandet i gryde over bålstedet.
(Og kan man ikke tænde bål på grund af tørken, så kan man vente til man kommer hjem, eller bare nyde duften af mynten, når man gnider den mellem fingrene, red.).